top of page

Klip og pelspleje

En regulær klipning indebærer altid:

Bad, med gode økologiske produkter

Føntørring 

Negleklip

Trim af hår mellem poterne

Rens af ører

Pluk af hår i ørerne hvis ønsket

Grundig børstning

Klip af hunden, efter aftale/ønske

PhotoRoom-20221104_215729.png

Salonen

I salonen er alle hunde velkomne, både store og små, nemme og svære.

Hos os er din hund i centrum hvilket betyder, at vi kun har én, maks to, hunde inde i salonen ad gangen, for at minimere stress og gøre oplevelsen så god som muligt for jeres skønne hunde. Vi tager os tiden til din hund og derfor sættes der som udgangspunkt altid tre timer af til hver hund.

Det betyder, at vi har tiden til at kæle for og nusse om din hund, samt eventuelt berolige den eller give den en pause, mens vi har den i vores varetægt. 

 

Da jeg, Emilie, også er uddannet fysiurgisk hundeterapeut, tilbyder vi blandt andet massage til din hund mens den er i salonen, som en ekstra forkælelse.

Som udgangspunkt sidder din hund ikke i bur mens den er hos os. Vi har god plads og lader hellere hundene gå rundt i salonen sammen med os, i stedet for at pakke dem ind i et bur. Der er et stort bur i salonen, som står åbent i tilfælde af, at din hund finder mest tryghed ved at være i buret, men det er aldrig påtvunget.

Er der to hunde i salonen på samme tid, som ikke er fra samme hjem, deles de op i hver deres lokale, for en sikkerheds skyld. 

Vi gør altid vores bedste for at efterleve den ønskede klipning, men vi forbeholder os også retten til at rådgive om andet, hvis vi vurderer at den ønskede klipning ikke er mulig. Hvis vi ikke kan blive enige om hvordan din hund skal klippes, forbeholder vi os også retten til at nægte at klippe den, da hundens velfærd, i vores salon, ALTID kommer før udseende.

bottom of page