Fysioterapi
Når din hund fortjener det bedste
Klinikken
Fysioterapi er med til at vedligeholde god kropsholdning, smidighed og livskvalitet. Ikke kun for mennesker, men for hunde også. Fysioterapi er lige så nødvendigt for din hund, som det er for dig selv fra tid til anden, og bør være en fast del af din hunds velvære igennem dens liv.
Det kan være svært at vide om ens hund har behov for at se en fysiurgisk hundeterapeut, da hunde sjældent viser tydelige tegn på spændinger og andre restriktioner i deres krop, medmindre det er slemt. Spændinger kan ophobe sig i hundenes kroppe på samme måde som i vores egen. For eksempel, hvis du løber, træner, arbejder i haven eller på anden hvis bruger din krop på en sådan måde, hvor du kan mærke, at der efterfølgende er nogle spændinger, blandt andet i ryggen og nakken, sådan er det også for vores hunde. Når de løber, leger, træner eller måske glider på en glat overflade, så får de også spændinger rundt omkring i kroppen.
Er du i tvivl om, hvorvidt din hund har spændinger, er her en liste af mulige indikationer på, at det måske er tid til, at lade den få en omgang fysioterapi.
Hvis din hund:
-
Er halt
-
Virker stiv i sin krop
-
Har skæv kropsholdning
-
Pludselig ændrer adfærd, f.eks. virker bange eller aggressiv
-
Laver gadedrengehop eller hinker med bagbenene
-
Går ujævnt eller virker ubalanceret i sin gang
-
"Kaninhopper" med bagbenene når den løber
-
Uvillig eller langsom i udførelse af øvelser der tidligere er udført uden problemer, f.eks. hop op i sofa, sit, dæk, m.m.
-
Tager kortere skridt end normalt, nærmest som om de tripper
Kan det være en indikator for, at din hund kan have godt af fysioterapi. Fysioterapi kan også bruges hvis du blot ønsker at forkæle din hund med en god massage eller hvis du ønsker at forebygge eventuelle skavanker.
Fysioterapi består af en række forskellige terapiformer som for eksempel massage, Kranio Sakral terapi, ledmobilisering, akupressur m.m. Vi bestræber os altid på, at give din hund en god oplevelse med fysioterapien og går derfor gerne mildt til værks der hvor vi kan. Derfor er laserterapi altid med i prisen, da det er den mildeste terapiform vi har, som også er utroligt effektiv.
Skal din hund have regelmæssig fysioterapi, tilbyder vi henholdsvis køb af 5- og 10-turs kort, med en lille besparelse på hver.
OBS
Fysioterapi bruges ikke i stedet for dyrlæge. I nogle tilfælde, som blandt andet ved pludseligt ændret adfærd og halthed, bør dyrlægen kontaktes for at udelukke sygdomme og skader som kun dyrlægen kan og må diagnosticere og udrede. Er du i tvivl er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, så vil vi råde og vejlede på bedste vis.